
Sundere boliger, lavere drift
Fugt og skimmel fylder i sagsbunken og i beboernes hverdag. CLIMAID måler i hver bolig og varsler jer, før en fugtplet bliver til en genhusningssag.
Vær på forkant med fugt og skimmel
Beskyt beboerne og ejendommene med løbende overvågning af indeklimaet. Hver sensor måler temperatur, fugt og de forhold, der fører til fugtskader og skimmel — og abonnementet omsætter målingerne til tidlige varsler, dokumentation og ro i maven.
Fugten opdages, når beboeren klager
Mange afdelinger opdager først fugtproblemer, når beboeren klager — og så er skaden sket. Samtidig er varmeforbruget svært at styre, fordi ingen ved præcis hvor det går galt.
Færre skimmelsager
Alarmen går, mens det stadig er kondens på en kold ydervæg — ikke når tapetet slipper.
Lavere varmeregning
Varmen følger boligernes faktiske behov. Forbruget falder, uden at nogen fryser.
Tal til afdelingsmødet
Forbrug og indeklima i tal, beboerne forstår og bestyrelsen kan beslutte ud fra.
Fra måling til handling
- Trådløse sensorer monteres uden indgreb i bygningen
- Data samles og analyseres løbende i CLIMAID INSIGHT
- I får alarmer og anbefalinger, før problemerne vokser
- Effekten dokumenteres i rapporter, I kan bruge

Fugt og skimmel i almene boliger
En skimmelsag starter sjældent med en klage. Den starter med fugt, der ophobes over uger og måneder i hjørner mod ydervæggen, bag møbler og omkring vinduer. Når beboeren ringer, har fugten typisk påvirket materialerne længe. En enkelt skimmelsag kan koste fra 50.000 til flere hundrede tusinde kroner at udbedre, og hertil kommer genhusning og tabt huslejeindtægt.
CLIMAID måler temperatur og fugt i hver bolig hele døgnet. CLIMAID INSIGHT beregner skimmelrisikoen ud fra målingerne og vejrdata. Når risikoen stiger, får både beboeren og driften besked med et konkret råd, fx mere udluftning eller en temperatur over 18 °C i soveværelset. I alment byggeri har de tidlige fugtalarmer betydet nul nye skimmelsager på 12 måneder.
Én sensor pr. bolig
I de fleste boliger er én korrekt placeret sensor nok. Fugten i luften er meget ens fra rum til rum, når man ser på data over flere døgn, så en sensor i stuen giver et retvisende billede af hele boligen. Sensoren sidder på en indervæg og monteres uden kabling eller ombygning. Batteriet holder op til 10 år, og data sendes trådløst uden adgang til beboerens netværk.
Når alle boliger i en opgang måles, kan driften se, om et problem er lokalt eller fælles. Ligger én bolig højt, peger det mod adfærd eller en lokal fejl. Ligger hele opgangen højt, er det typisk ventilationsanlægget.
Beboerne som medspillere
De fleste beboere kender rådene om udluftning og opvarmning. I hverdagen vejer vaner, komfort og hensynet til varmeregningen tungere. Med QR-koden på sensoren kan beboeren selv følge indeklimaet i sin bolig. Når samtalen tager udgangspunkt i målinger frem for formodninger, bliver den mere konstruktiv, og fokus flytter fra skyld til løsninger.
Varmestyring og energi
Med CLIMAID SMART justerer algoritmen i CLIMAID INSIGHT varmefremløbet, så radiatorer og gulvvarme leverer den varme, der er behov for i boligerne. I alment byggeri har den aktive styring af varme og ventilation sænket varmeforbruget med 15 % uden at gå på kompromis med komforten.
Økonomien i en afdeling
I business casen for en almen boligafdeling med 461 boliger falder omkostningerne med 805.000 kr. om året. Besparelsen kommer fra en lavere varmeregning, mindre skimmel og fugt og færre vandskader. Løsningen koster 170.000 kr. om året i drift, når udstyret er købt, så afdelingen sparer 635.000 kr. hvert år, eller cirka 1.400 kr. pr. bolig. Investeringen er tjent hjem efter under et år.
Dokumentation og opfølgning
Rapporterne i CLIMAID INSIGHT viser forbrug og indeklima for hver bolig og for hele afdelingen. Effekten af et tiltag, fx en repareret ventilator eller et skiftet filter, kan ses i data. Målingerne kan bruges som fælles udgangspunkt i en klagesag og som tal til afdelingsmødet.
Spørgsmål og svar
Skal vi se på jeres ejendomme?
Book et uforpligtende møde — vi regner på jeres konkrete potentiale.



