Energieffektive bygninger er fugtteknisk sårbare

Moderne bygninger er energieffektive. Men de er også fugtteknisk sårbare. Når den naturlige ventilation forsvinder, bliver den mekaniske kritisk — og selv små fejl får store konsekvenser.

Introduktion

Nutidens bygninger er konstrueret med stor tæthed for at reducere varmetab. Ventilationen er typisk mekanisk og styret. Det giver betydelige energimæssige fordele, men det betyder også, at små fejl i ventilationen hurtigt kan føre til skimmelvækst og indeklimaproblemer.

I ældre bygninger sørgede utætheder i klimaskærmen for et konstant, dog ukontrolleret, luftskifte. Det var energimæssigt ineffektivt, men det sikrede ofte tilstrækkelig fugtfjernelse.

Den naturlige ventilation var en sikkerhedsventil, der kompenserede for fejl og mangler andre steder i systemet.

Når tættere klimaskærm skaber nye problemer

Vi ser det igen og igen efter renoveringer: nye vinduer, bedre isolering, lavere varmeregning — og derefter fugtproblemer, som ikke var der før. Årsagen er, at den naturlige ventilation reduceres drastisk, mens fugtproduktionen er uændret.

Før renoveringen udveksledes luften løbende gennem utætheder. Efter renoveringen er boligen tæt. De nye vinduer slutter perfekt, facaden er tætnet. Men hvis der ikke samtidig etableres mekanisk ventilation, har fugten ingen vej ud. Den akkumuleres i boligen, og fugtniveauet stiger.

I ældre, massivt murværk udgør området omkring vinduet ofte en kuldebro, hvor overfladetemperaturen kan blive så lav, at overfladefugten stiger til et niveau, der giver risiko for skimmelvækst ved almindelig brug af boligen. Problemet forstærkes, hvis gardiner hindrer varm rumluft i at stryge forbi.

Problemet er ikke renoveringen. Problemet er, når ventilationen ikke opgraderes samtidig.

Små afvigelser — store konsekvenser

I en tæt bygning får små fejl hurtigere konsekvenser end i en utæt bygning. Når der ikke er naturlig ventilation til at kompensere, bliver den mekaniske ventilation kritisk. De fire typiske problemer er velkendte:

1. 1Beboere lukker for ventilationsåbninger på grund af træk eller støj, uden at vide at de dermed eliminerer boligens luftskifte.
2. 2Ventilatorer kører ikke med korrekt hastighed eller er gået i stykker, uden at nogen har opdaget det.
3. 3Filtre bliver ikke skiftet og reducerer luftmængden drastisk.
4. 4Ventilationsanlæg er aldrig blevet indreguleret korrekt.

Erfaringer fra danske boligrenoveringer viser, at beboere ofte mangler grundlæggende information om deres ventilationsanlæg. Der er usikkerhed om, hvorvidt vinduer må åbnes samtidig med mekanisk ventilation (ja, det må de), hvordan filtre vedligeholdes, og hvad de forskellige indstillinger betyder. Denne usikkerhed fører til suboptimal brug.

Data viser, om ventilationen fungerer

Med IoT-målinger kan vi se direkte, om ventilationen fungerer:

• Falder fugtniveauet efter belastning?
• Hvor hurtigt?
• Varierer mønsteret mellem boliger i samme opgang?

Hvis flere boliger i samme blok har vedvarende høj fugt, peger det mod et fælles problem — typisk ventilationsanlægget. Hvis kun én bolig skiller sig ud, er årsagen mere sandsynligt lokal. Denne skelnen er kun mulig med data.

I tætte bygninger er ventilation ikke en komfortfunktion — det er en driftskritisk parameter. Og det, der ikke måles, kan ikke styres.

Skal vi se på jeres ejendomme?

Book et uforpligtende møde — vi regner på jeres konkrete potentiale.